En overraskende tur på cafe

Forleden dag var min veninde og jeg på cafe. Vi havde op til flere gange lavet aftalen, men er gang på gang blevet nødsaget til, at aflyse grundet sygdom, uventet opståede planer etc. Jeg var netop kommet retur fra fitness – greb telefonen og fik ringet hende op. En impulsaftale er åbenbart hvad der skal til!

en-overraskende-tur-paa-cafe

Jeg var helt overbevist om, at min veninde havde en del at fortælle. Jeg havde nemlig set på Facebook, at hun var blevet venner med en fyr, som hun havde talt om i laaaaaang tid, men ikke ’turde’ snakke med. Det var selvfølgelig det første jeg spurgte ind til… Den historie får I dog ikke her, men jeg kan da røbe, at hun smilede stort når samtalen faldt på denne fyr…

Lidt at drikke tak

Vi var blot kommet ind på caféen, fået anvist et bord og fået udleveret menukortet. Ingen af os var specielt sultne – så det blev til lidt at drikke. Min veninde er skarp på alt det her café halløj og jeg lidt bagud. Hun fik på elegant vis bestilt en ”chai latte” og jeg var bare; what? For at virke cool fik jeg også blot fremstammet; chai latte… Det lød formentlig som om, at det var første gang de ord fløj ud over mine læber, men omvendt må mit blive have givet udtryk af, at jeg præcis vidste hvad jeg snakkede om. It’s all about the look in your eyes ;-))

Vi snakkede videre i et godt stykke tid og min veninde tog jævnligt sin telefon op for, at tjekke om ham her fyren havde skrevet. Jeg bar over med hende – man kan jo selv huske hvordan en nyforelskelse er…

Vores ”chai latte” ankom. En umådeligt velduftende drik, som jeg godt overfor dig kan røbe, at jeg aldrig før har prøvet. Efter et par slurke fik jeg spurgt min veninde hvad det var. Jeg havde forestillet mig det helt store show med en lang opskrift, som tager lang tid at brygge, men hey; det var blot en færdiglavet chai latte fra et brand der hedder David Rio. Min veninde tog telefonen frem – og ligeså gjorde jeg. Jeg fik søgt efter firmaets navn og endte på www.david-rio.dk – hvor jeg bestilte et par dåser chai latte – på anvisning fra min veninde.

Alt i alt en overraskende, men bestemt også hyggelig tur på cafe. Vi kom omkring hendes nye fyr – og jeg blev vel ligeså forelsket på ny – dog kun i ”chai latte”… Velbekomme og go’ weekend!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *